Om forskning i pædagogisk mindfulness

Læs kort om forskningsfeltet contemplative education

Mindfulness i skolen: Contemplative education

En kort State of the Art om mindfulness som en pædagogisk kontemplativ praksis

Om mindfulness

Mindfulness karakteriseres som en kontemplativ praksis, der kultiverer menneskers naturlige og medfødte evne til ”at være opmærksom på det nuværende øjeblik, med venlighed og uden at dømme”. Mindfulness blev introduceret i Vesten på universitetshospitalet i Massachusetts i 1979 i form af mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR). Metoden er afprøvet mhp. at gøre den evidensbaseret og i flere former bl.a. til forebyggelse og behandling af stress, angst og depression, hvor træning i bevidst nærvær har vist sig at fremme den kropslige, psykiske og sociale balance. Neuro-biologiske mekanismer inkluderer reduktion af stresshormonet kortisol, niveauet af inflammation, og mængden af grå masse i amygdala. Samtidig ses en forøgelse af mængden af grå masse i de områder af hjernen, der er forbundet med opmærksomhed, hukommelse, emotionsregulering, medfølelse, empati, taknemmelighed og gavmildhed og copingstrategier ift. at overkomme empatisk stress og styrke resiliens. Hos voksne er der 35 års såkaldt solid evidens for effekterne i forskellige kontekster. 

Mindfulness interventioner til elever

Forskning i mindfulness til børn og unge er et nyt felt, men de foreløbige resultater omtales som meget lovende. Forskellige interventioner er undersøgt i ca. 50 studier og 8 forskningsreviews. Det amerikanske Mindful Schools curriculum og det engelske Mindfulness in School Project (.B) er de mest udbredte programmer.

Mindful Schools programmet er undersøgt i tre større studier med hhv. 937 elever, 47 lærere, og 409 børn fra børnehaveklassen til 6. klasse. De samlede resultater har vist, at lærerne oplevede forbedret adfærd i klassen (øget opmærksomhed, selvkontrol, aktivitet og omsorg og respekt. En ny undersøgelse af .B blandt 522 elever (14-16 år), viste forbedret emotionsregulering og reduktion i depressive symptomer.

Undersøgelser tættere på Danmark er interessante, fordi de amerikanske og engelske skoleprogrammer er tilpasset en anden skolekultur og traditioner. Det mest nærkulturelle studie er lavet i Sverige blandt 400 udskolingselever (12-15 år), som fandt en bedring af psykologiske vanskeligheder i gruppen, som praktiserede mindfulness. I Danmark er mindfulness undersøgt til børn og unge i skolen, primært ved pilotstudier og projekter. Fælles for resultaterne er, at også danske elever der har  modtaget undervisning i mindfulness har rapporteret mindsket stress samt en ændret, mere accepterende og rummelig måde at forholde sig til sig selv og deres klassekammerater på.

Mindfulness interventioner til lærere

Af de 23 kvantitative, kvalitative og mixed studier påviser samtlige en positiv virkning af MBI på lærernes trivsel, herunder på deres evner til bevidst nærvær og at møde sig selv med medfølelse.

En undersøgelse af 113 lærere rapporterede øget nærvær, fokuseret opmærksomhed og styrket arbejdshukommelse, øget selvmedfølelse, mindre arbejdsrelateret stress og udbrændthed samt positiv effekt på angst og depression.

    I Danmark er der på VIA UC og DPU foretaget en 4-årige undersøgelse, der viser hvordan kontemplative aktiviteter kan styrke de lærerstuderendes relationskompetence, forholdemåde til sig selv og deres identitet som lærer. Dette understøttes af ny dansk forskning i lærerens relationskompetence, som viser at lærerens nærvær har en positiv virkning på klassen.