Mindfulness til unge studerende

Er du ung og har brug for mere ro, fordybelse og trivsel i din hverdag, er mindfulness en metode, du kan lære.

Er du ung mellem 18-30 år kan du melde dig til forskellige kurser i løbet af sommer/efteråret 2019:

Sommer weekendkursus i naturen ved det smukke Katrinedal tæt på Silkeborg d. 23.-25. august Læs mere

8 ugers forløb i Mindfulness-baseret stressreduktion med start d. 13. august i Aarhus C Læs mere

 

Unge fortæller om deres mindfulness erfaringer:

Tidligere deltagere i ungegruppen fortæller: “Jeg er blevet mere opmærksom på mig selv og ikke at skubbe alting væk, men anerkende at situationen er, som den er, og dermed komme udenom mange “melt-downs”. Få stoppet den onde spiral. Særligt at spise min mad med opmærksomhed og at anvende gående meditation er godt for mig. Det er mere håndgribeligt og passer godt til mig.”
Lærerstuderende
kvinde 23 år
Jeg fik meget ud af MBSR forløbet. Jeg lider hverken af klinisk stress, depression, angst eller lignende, men som studerende oplever jeg ofte følelser af stress, dårlig samvittighed, mindreværd, tvivlen på egne evner osv. Jeg har nogen gange problemer med tankemylder og laver tit en masse overspringshandlinger, når der dukker forskellige tanker og følelser op i mit hoved. I MBSR kurset lærte og trænede vi en række konkrete værktøjer til at håndtere den slags udfordringer, som jeg direkte har kunnet implementere i mit daglige liv. Der var en meget fortrolig, afslappet, ikke dømmende og kærlig stemning på holdet, og man kom hurtigt tæt på hinanden. Kan varmt anbefale det til alle.
Phd.-studerende
Mand 27 år
“Jeg ville gerne lære at håndtere min stress og få bedre nattesøvn, derfor kom jeg på kurset. Men jeg har stadig 1000 deadlines, men nu lader jeg dem ikke påvirke mig på samme måde. Nu er jeg i nuet og har ændret min tankegang. Jeg er gået mere ud af planlægning og samler mit sind og oplever nærvær. Parkerer tankerne. Efter de 8 ugers kursus ved jeg godt, at mindfulness ikke er et projekt – det er en helt livsændring og det har givet mig en helt ny måde at forholde mig til mit liv. At jeg nu også lytter til det, der kommer indefra og ikke kun udefra (studiet og arbejdet). Yoga og meditation i et session efter hinanden er særligt godt for mig, jeg får ro i kroppen og bagefter i sindet.”
Universitetstuderende
Mand 25 år
“Jeg har særligt lært at registrere mine tanker uden at behøve at forholde mig til dem hele tiden. Eller, du skal altid være helt vild glad, men det behøver jeg ikke kræve af mig selv. Jeg har særligt brugt appen til at opdage, at jeg har mange negative følelser, og at det nok er det, jeg skal have fokus på. Nogle gange er det super dejligt at lave øvelserne, og andre gang er det meget ubehageligt, men jeg gør det og det hjælper mig. Yogaen er super god og meditation bagefter virker godt.”
Højskoleelev
Kvinde 18 år

Før tilmelding læs omhyggeligt vores privatlivspolitik her